I tilfælde af defekte varer, er der nogle få regler og procedurer, som skal overholdes for at gøre ekspeditionstiden så kort som mulig. Vi henstiller til at de få nedenstående punkter opfyldes efter bedste evne:
- Alle enheder skal være forsvarligt indpakket, så der ikke opstår transportskade. I tilfælde af skade opstået fra afsender til WEBdanes, dækkes denne alene af afsenders transportforsikring.
- Varer kan ikke afsendes til WEBdanes uden gyldigt RMA-nummer. Dette RMA-nummer skal være synligt uden på pakken og bemærk at "originalkasser" bør ekstra indpakkes så disse ikke ramponeres/overmales.
- Overholder fremsendt RMA-sag ikke proceduren, debiteres kr. 100,00 + moms pr del for sagens viderebehandling.
- Der kræves udførlig beskrivelse af evt. fejl og mangler. Beskrivelser som "død", "fejl", "periodisk fejl" og "ingen kontakt" accepteres ikke! Oplys gerne operativsystem, mængde RAM, CPU og symptomer.
- WEBdanes kan, såfremt fejlbeskrivelse mangler, selv underkaste enheden test. Taksten for dette er kr. 500,- + moms pr. teknikertime.
- Såfremt enheder kan konstateres fejlfri, faktureres et behandlingsgebyr pr. enhed á 100,- + moms.
- Der skal altid medsendes driver og div. manualer.
- Harddiske, netkort, grafikkort, controllere m.v. skal være forseglet i antistatisk pose.
- Kun korrekt anmeldte og indsendte RMA sager kan forventes behandlet under normale RMA betingelser.
- WEBdanes garanterer ikke for tab af data, der forefindes på harddiske, flash kort og lignende.
- Kreditering accepteres kun, hvis produktet er i original ubeskadiget emballage, og WEBdanes underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du modtog varen.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til os.
|